Er du vores nye kollega?
Hvis du tænker, at denne stilling er noget for dig, og vil du gerne være en del af vores virksomhed, så send dit CV og en motiveret ansøgning til COO, Torben Roll, på mail:tr@nordicgreens.dk

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Roll på telefon +45 2049 8537.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi kalder løbende til samtale – så send gerne din ansøgning med det samme. Vi glæder os til at høre fra dig!

Pakkerileder til ny salatproduktion

Har du en passion for velsmagende råvarer af højeste kvalitet, produceret under størst mulige hensyn til vores miljø og med et minimum af klimaaftryk? Så har du nu muligheden for at komme med på en helt enestående rejse som vores pakkerileder hos Nordic Greens Salat A/S.

Hos Nordic Greens er innovation og ansvarlighed to af vores grundlæggende værdier, og dermed en stor del af vores DNA. Derfor har vi investeret i verdens mest sofistikerede og højteknologiske produktionsanlæg til salatproduktion, fordi vores mål er at retænke måden man producere dansk salat, når det kommer til det miljømæssige aftryk, kvalitet og smag.

Det helt nye og patenterede produktionsanlæg bliver den mest moderne af sin slags i Europa, fordi vi har en ambition om at producere velsmagende convenience-salater af allerhøjeste kvalitet på den mest miljøvenlige måde året rundt.

Som leder for vores pakkeri og ekspedition bliver du omdrejningspunkt og bindeled mellem vores salgsafdeling og vores kunder, hvor dit fokus vil være på håndtering af kundeordrer og sikre, at disse pakkes korrekt og sendes afsted til rette tid.

Dine opgaver
Du vil i din dagligdag især komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Ansvar for produktionens pakkeri og ekspeditionsafdeling
  • Håndtering af kundeordrer samt korrekt opmærkning af ordrer
  • Lagerstyring af daglige produktionsmængder
  • Løbende dialog med salgsteamet i forhold til ændringer
  • Løbende dialog med fragtmænd i forhold til ordreafhentning og logistik

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling. Vi klæder dig fagligt på til jobbet, men den positive tilgang til både nye- og rutineopgaver skal du selv komme med. I din profil lægger vi vægt på, at du:

  • Forstår at sætte kunden i centrum, og formår at komme med løsninger i ofte komplekse situationer
  • Tager ejerskab over dine opgaver
  • Er struktureret og lægger en ære i, at dit arbejde er i orden.
  • Tager opgaverne af dig selv og arbejder selvstændigt
  • Trives med at være en del af et stærkt team, hvor du er omgivet af dygtige kolleger

Din nye arbejdsplads

Vi driver en moderne, dynamisk virksomhed og god arbejdsplads, hvor vi kan tilbyde dig:

  • En afvekslende hverdag med spændende opgaver
  • En selvstændig stilling, hvor du kan sætte dit eget aftryk
  • Et sundt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • En virksomhedskultur præget af iværksætterånd og høje ambitioner
  • Passionerede kolleger, der alle har en stærk ansvarsfølelse
  • Mulighed for løbende efteruddannelse

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtid og med forventet startdato den 1. februar 2023. Løn efter kvalifikationer.

Fakta om koncernen

Nordic Greens er Skandinaviens største producent af både konventionelle og økologiske væksthusgrøntsager, og tilføjer nu et helt nyt forretningsområde med produktion af salater. Grøntsagerne produceres i højteknologiske væksthuse på Fyn og i Trelleborg i Sverige, og til sammen råder koncernen over mere end 350.000 kvadratmeter væksthuse. Nordic Greens har hovedsæde i Bellinge ved Odense og beskæftiger i dag 350 medarbejdere. Koncernen blev grundlagt i 1948 af Kathrine & Alfred Pedersen. I dag er det Mads Ulrik Pedersen, der er både direktør og ejer af koncernen.