Opskrifter

Her finder du alle vores lækre, velsmagende, nemme og hurtige opskrifter til alle dagens måltider – godt hjulpet af både madbloggere og jer.

opskrifter

Brasilianske rejer

Opskrift:

200 g rejer
2 løg
1-2 fed hvidløg
500 gr. flåede og hakkede tomater
1 ds asparges
3/4 dl hvidvin
1 1/4 dl piskefløde
Salt, peber og cayennepeber

Svits løg og hvidløg. Tilsæt resten. Retten simrer i 10 minutter. Hældes i ovnfast fad. Revet ost drysses over. Retten gratineres i 200 grader varm ovn i 15 min. Serveres med godt brød som forret eller med ris og salat som hovedret.

Bagte tomater med ansjoser & kapers

Opskrift:

Tomater
Ansjoser
Kapers
Chili

Skær toppen af tomaten, tag indmaden ud, fyld tomaten op med hakkede ansjoser, kapers, lidt tomatindmad, hvidløg og lidt chili. Bag dem i ovnen med lidt olivenolie i 15-20 min ved 170 grader.

Pasta med tomatsovs a la Lanzarote

Opskrift:

500 g oksekød
1 rød peberfrugt
4 fed hvidløg
5 friske tomater
1/2 løg
Pasta

Kødet svitses i en gryde sammen med de knuste hvidløg og løg. Peberfrugten tilsættes og svitses.
Tilsidst tilsættes de maste tomater. Retten koges op. Skal småsimre i ti minutter. Spises med kogt pasta.

Tomatkoteletter i fad

Opskrift:

4 koteletter
Tomater
Bacon
løg
Hvidløg
Champignoner
Fløde
Morney sauce

Koteletter brunes i lidt smør og lægges i et fad. Skiveskårede tomater, ristet bacon og løg, champignioner og lidt ærter drysses over. Tilsæt 1/4 l piskefløde, en pakke Morney sauce og evt. lidt mælk. Krydres med masser af hvidløg, salt og peber. Retten er mums, men nok knap så kalorielet.
Bon appéti

Ovnbagt pasta med tomat

Opskrift:
500 g frisk pasta (den med spinat i)
200 g skinke
250 g revet ost
3-4 store tomater

Kog pastaen aldente. Kom den i et ildfast fad. Fordel skinken udover pastaen. Kom osten ovenpå, og læg derefter skiver af tomat øverst. Drys med oregano og salt og peber. Bages til osten er smeltet.

Oksekød med kartoffelmos i fad

Opskrift:

500 g hakket oksekød
500 g tomater
200 – 300 g ærter
Salt og peber
Chili efter behag

Kartoffelmos:
ca. 1 – 1,5 kg. kartofler
2 æg
Salt og peber
1 spsk olie
mælk

Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges møre, så der kan laves kartoffelmos. Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra. Olie, æg og salt tilsættes og piskes til luftig mos med mælk efter behov.
Imens kartoflerne koges svitses det hakkede oksekød med salt, peber og chili (hakket løg kan også tilsættes). Læg tomatskiver i et ildfast fad, herover et lag af ærter, og derefter det svitsede kød, og så et lag tomatskiver og ærter igen. Derefter tilsættes kartoffelmosen ovenpå, og retten sættes i ovnen på 200 grader i ca. ½ time, eller til kartoffelmosen har en gylden farve.

Oksekød med tomat

Opskrift:

½ kg oksekød i tern
½ kg tomater
Kartofler
Evt. fladbrød

Oksekødet brunes i en pande. Tomaterne hældes over. Krydderier tilsættes. Det hele står og småkoger i 20 – 25 min. Serveres med kartofler, pasta eller fladbrød. Meget enkel men særdeles velsmagende opskrift.

Kartoffelmos med tomater

Kartoffelmos af ca 700 gr. kartofler
1 pakke bacon i tern
persille
salt og peber
reven ost
1 bdt forårsløg
5 spsk creme fraiche
5 tomater

Man laver kartoffelmosen og blander lidt reven ost i. Bacon svitses, og de snittede forårsløg tilsættes til sidst. Bacon og forårsløgsblandingen blandes i kartoffelmosen sammen med persille. Creme fraiche røres i til mosen er lind og der smages til med salt og peber.
I et højt fad lægges skiftevis kartoffelmos og skiver af tomat. Der begyndes og sluttes med kartoffelmos.
Over toppen drysses med reven ost. Retten gratineres i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. eller indtil osten er smeltet og let gylden. Server med salat og brød.

3 af 10