Opskrift:
500 g hakket svinekød
2 skiver afskorpet, smuldret franskbrød
2 spsk vand
1 æg
1 tsk salt, lidt peber
1 dl reven parmesanost
3 spsk hakket persille
Olie
Tomatsauce:
1 hakket løg
1 spsk olivenolie
1 ds hakkede tomater med basilikum
1 tsk tørret basilikum
1 fed knust hvidløg
1 spsk majsstivelse udrørt med 1 dl vand
75-100 g pepperoni i skiver
ca. 1 tsk sukker
Salt og peber
Pasta eller ris
Bland franskbrød med vand, æg, salt, peber, parmesanost og persille. Ælt det med kødet – det gøres nemmest med hænderne. Form 24 små kødboller. Læg dem i køleskabet 1/2 times tid. Steg kødbollerne i olie på panden ca. 6 minutter. Ryst panden ofte under stegningen. Til tomatsaucen sauteres løget i olivenolie. Tilsæt de hakkede tomater, basilikum og hvidløg. Bring det i kog. Rør majsjævningen i, tilsæt pepperoni og lad saucen koge under låg i ca. 5 minutter. Smag til med sukker, salt og peber. Serveres med spagetti eller ris.