Opskrifter

Her finder du alle vores lækre, velsmagende, nemme og hurtige opskrifter til alle dagens måltider – godt hjulpet af både madbloggere og jer.

opskrifter

Mexikanske æg

Opskrift:
1 æg pr. pers.
Tomat i tern
Løg i tern
Chili, meget fint hakket

(Forholdet er ca 2 tomater og 1 løg pr. pers.)

Man tager en stegepande i en passende størrelse, og tomat og løg hakkes. Løgene ristes blanke i olivenolie, tomat og chili tilføjes efter smag. Kog ca. 5 minutter, hvorefter der laves små fordybninger i massen. Æggene slås ud i fordybningerne, et pr. fordybning. Der lægges låg på, og retten koger til æggene er smilende. Der kan eventuelt lægges en skive ost over hvert æg de sidste 5 minutter.
Retten kan nydes som tilbehør til hvad som helst og som selvstændig ret, morgen, middag eller aften – eller som tømmermandskur med masser af chili.

Langtidsbagte tomater med krydderpølse og røget laks

Opskrift til 4 personer
4 modne tomater
40-50 g hakket Chorizo-pølse
1 bdt hakket basilikum
4 spsk olivenolie
Lidt smuldret brød (brødkrumme)
Revet ost
2 fed hvidløg
Sukker
Salt og friskkværnet peber
Brød

Toppen skæres af tomaterne. De udhules, og indholdet og låget hakkes. Lægges i en skål. Fyldes med pølse, olie, basilikum, brødkrumme, hvidløg, lidt sukker, salt og peber og toppes med revet ost. Bages i ovnen ved 100 grader i min. 1 time. Jo lavere varme, jo længere bagetid, jo bedre smag.

Tallerkenanretning:
1 squash 200-300 g • 1 lille finthakket løg • 2-3 spsk. citron • 4 spsk. jomfruolivenolie • krydderurter efter smag, f.eks. persille, dild, basilikum, estragon m.m. • salt og kværnet peber • 8 skiver nyrøget laks

Squashen halveres, skæres i tynde skiver og lægges på et fad. Olie og citronsaft, salt og peber piskes til en cremet konsistens og hældes over squashene. Squash og laks lægges taglagt på tallerkenen. Det finthakkede løg og krydderurter fordeles hen over. Når tomaterne er færdige og velduftende, anrettes de på de marinerede squash-laks, og et godt landbrød serveres til.

Gratinerede svampe med tomat

Opskrift:

6-8 store champignoner eller portobello svampe
2-3 solmodne tomater
Ost
Krydderurter

Vask og rens svampene, tag evnt. stok ud, uden at ødelægge hatten. Skær stokke og tomater i fine stykker og bland, så der er mest tomat. Smag til med krydderier. Læg svampende i et ildfast fad, og fyld dem med tomatblandingen. Drys med ost og krydderurter. Bag i ovn ved 200 grader til osten er gylden og sprød. God som en lille forret eller tilbehør.

Fyldte tomater med grønne ris

Opskrift til 4 pers.

100 g risotto ris
4 store tomater (eller flere små)
2 spsk olivenolie
½ bakke finthakket basilikum
2 spsk finhakket bredbladet persille
2 spsk friskrevet parmesanost
1 fed finhakket hvidløg
Friskkværnet sort peber

Bring en grydefuld vand i kog. Tilsæt ris og salt og kog 10 min. til de er halvfærdige. Hæld vand fra risene, og lad dem dryppe af. Forvarm ovnen til 175 grader. Smør et ildfast fad som lige rummer 4 tomater. Skær de øverste 1-1½ cm af hver tomat (de bruges til låg). Læg en si over en skål og skrab forsigtigt indholdet ud af tomaterne. Stil tomaterne i det smurte fad. Rør omhyggeligt siet tomatsaft, olivenolie, basilikum, persille, parmesanost, hvidløg, og peber i risene. Fordel fyldet i tomaterne, og læg lågene på. Bag tomaterne i ovnen ca. 20 min til risene er møre. Tag fadet ud og server straks, gerne med godt Italiensk Ciabatta- eller focacciabrød til. Velegnet som forret, frokostret eller efter en biograftur.

Fyldte tomater med bulgur og feta

Ingredienser:

8 tomater
2 dl bulgur eller tilsvarende mængde ris
3-4 bladselleri stilke
1 mellemstort løg
2 spsk olie eller smør
3 spsk hakket persille
Salt og peber
100 g fetaost

Skær et låg af tomaterne, og tag tomatfyldet ud med en teske. Pres det gennem en sigte.
Hæld koghedt vand på bulguren og lad den trække en halv times tid.
Svits fintsnittet bladselleri og hakket løg ganske kort i fedtstoffet.
Bland det i den afdryppede bulgur og tilsæt lidt af tomat væden sammen med hakket persille. Smag til med salt og peber.
Kom et lille stykke fetaost i tomaterne, kom bulgurfyldet i og slut med lidt feta. Læg tomatlåget på og sæt tomaterne side om side i et smurt, ovnfast fad. Kom lidt smeltet smør eller olie over dem og kom dem i ovnen ved 225 ° i 15-20 min.

Serveres med brød.

Fyldte tomater med parmesan

Opskrift:
4 pers.

4 store tomater eller flere små
1 bdt. persille
3 fed hvidløg
Rosmarin
oregano
Olivenolie
Parmesan

Der skæres et kors ½ igennem tomaterne. Persille, hvidløg, en lille håndfuld frisk rosmarin, salt, peber og olie blendes til en fast ikke-flydende (men ikke for tør) pesto. Fyld pestoen i tomaterne. Gør evt. plads ved at “tømme” tomaten halvt. Drys friskrevet parmasan over tomaten og tilføj lidt oregano. Sættes i ovnen på 200 grader til parmesanen er gylden. Serveres som tilbehør til hovedretter.

2 af 2