Opskrifter

Her finder du alle vores lækre, velsmagende, nemme og hurtige opskrifter til alle dagens måltider – godt hjulpet af både madbloggere og jer.

opskrifter

Tærte med tomater og gedeost

Opskrift.
Ingredienser :
Røde, søde tomater
Gedeost
Zucchini
Tærtedej.

Smør et tærtefad. Fordel zucchini og tomater i skiver og drys reven gedeost henover. Smag til med salt, peber og timian . Læg tærtedejen henover som låg og tryk godt ned i siden. Bag tærten i ovnen på ca. 180 grader i en halv time til den er gylden, og vend den ud på et fad så toppen nu er bund.

Tomater med grøntsagsfyld

Opskrift:
6 pers.

12 tomater
1 bakke champignoner
1 rød eller grøn peberfrugt
1 løg
2 fed hvidløg
Soya
Timian
Origano
Rosmarin
Salt og peber

Blancher tomaterne, skær toppen af – ikke for meget! Udhul dem med en teske. Indmaden skal ikke bruges. Hak herefter alt og fyld tomaterne med grøntsagsfyldet. Kan bruges som tilbehør til fx en steg eller i det hele taget til en ret, der mangler lidt farve og lidt sprudlen.

Tomat-, agurk-, og skinkesalat

Opskrift til en person.
Tomater
Agurk
Squash
Skinkestykker
Rødløg
Hytteost
Brøndkarse eller purløg

En stor tomat (eller flere små tomater) skæres i små stykker og lægges i en skål. Heri blandes et stort stykke agurk i tern svarende til mængden af tomat. Grøn squash er også godt. Tilsæt skinkestykker og rødløg i tern. Det hele blandes med hytteost i passende mængde. Krydder med peber og lidt salt. Pynt med brøndkarse eller purløg. Server med groft rugbrød. Guf!

Tomat og kartoffel med røget sild og parmesandyne

Opskrift til 4 personer

4 nyrøgede sild
6 godt modne tomater skåret i skiver
400 g kogte, faste pillekartofler skåret i skiver
1 æg
40 g revet parmesan
2 tsk dijon-sennep
1 bdt. hakket purløg
6 spsk. fløde
Salt og groftkværnet peber

Kartofler og tomater lægges lagvis i et ovnfast fad, og krydres. Æg, parmesan, dijon-sennep, purløg og til sidst fløde røres sammen. Smages til med salt og peber. Hældes over kartoflerne og tomaterne. Sættes i 180 grader varm ovn 10-12 min. De røgede sild skæres fra benene til fileter og serveres til med lidt groft rugbrød.

Tomatfondue

Opskrift:
500 g tomater
½ tsk basilikum
1 fed hvidløg
50 g smør
1 glas tør hvidvin
100 g reven emmentaler eller Gruyere ost
daggammelt hvedebrød i store terninger

Flå tomaterne og tryk kærnerne ud. Hak dem groft. svits dem i smør i en gryde ca. 5 min. Tilsæt vin, ost, presset hvidløg og krydderier. Rør til osten er smeltet. Dyp brødterningerne i fonduen

Tomat- og auberginefad

Opskrift 2 pers.

1 stor aubergine
4 tomater
Rasp
100 g revet ost
Olivenolie
Salt og peber

Auberginen skæres i ca. 1 cm tykke skiver på tværs og brunes let på panden i olie. Tomaterne skæres i skiver, og stilkfæstet fjernes. Rasp og lidt salt og peber blandes. Et lille ovnfast fad smøres med olie, drysses med rasp. Auberginer, tomater, rasp og ost lægges lagvis i fadet. Øverst sluttes af med lidt ost. Fadet stilles i ovnen i ca. 30 min. ved 175 grader.

Pasta med tomater, hvidløg og basilikum

ingredienser:
3 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 dl piskefløde
8 solmodne tomater
Frisk basilikum
Salt og peber
400 g frisk pasta

Tilbehør:
parmesanost og brød

Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg fint. Svits løgene i olien i 3 min. Tilsæt fløde og kog op. Halver tomaterne, fjern kernerne og skær tomaterne i strimler. Vend tomatstrimlerne i saucen og smag til med frisk basilikum, salt og peber. Kog pastaen som angivet på emballagen, og vend den i saucen. Server med parmesanost og brød.

Ovnbagte kartoffel-tomater

Opskrift:

500g. kartofler
5 store tomater
2 dl olie
1 bdt. persille
3 fed hvidløg
Salt, peber.

Skyl og skær kartoflerne i skiver. Skyl og skær tomaterne i skiver. Skyl og hak persillen. Bland de øvrige ting sammen. Læg kartofler og tomater skiftevis i et ildfast fad. Tilsæt de øvrige ingredienser. Bages i ovnen ved ca. 200 grader i ca.1 time.

1 af 2