Opskrifter

Her finder du alle vores lækre, velsmagende, nemme og hurtige opskrifter til alle dagens måltider – godt hjulpet af både madbloggere og jer.

opskrifter

Fyldte tomater med bulgur og feta

Ingredienser:

8 tomater
2 dl bulgur eller tilsvarende mængde ris
3-4 bladselleri stilke
1 mellemstort løg
2 spsk olie eller smør
3 spsk hakket persille
Salt og peber
100 g fetaost

Skær et låg af tomaterne, og tag tomatfyldet ud med en teske. Pres det gennem en sigte.
Hæld koghedt vand på bulguren og lad den trække en halv times tid.
Svits fintsnittet bladselleri og hakket løg ganske kort i fedtstoffet.
Bland det i den afdryppede bulgur og tilsæt lidt af tomat væden sammen med hakket persille. Smag til med salt og peber.
Kom et lille stykke fetaost i tomaterne, kom bulgurfyldet i og slut med lidt feta. Læg tomatlåget på og sæt tomaterne side om side i et smurt, ovnfast fad. Kom lidt smeltet smør eller olie over dem og kom dem i ovnen ved 225 ° i 15-20 min.

Serveres med brød.

Fyldte tomater med parmesan

Opskrift:
4 pers.

4 store tomater eller flere små
1 bdt. persille
3 fed hvidløg
Rosmarin
oregano
Olivenolie
Parmesan

Der skæres et kors ½ igennem tomaterne. Persille, hvidløg, en lille håndfuld frisk rosmarin, salt, peber og olie blendes til en fast ikke-flydende (men ikke for tør) pesto. Fyld pestoen i tomaterne. Gør evt. plads ved at “tømme” tomaten halvt. Drys friskrevet parmasan over tomaten og tilføj lidt oregano. Sættes i ovnen på 200 grader til parmesanen er gylden. Serveres som tilbehør til hovedretter.

Tomatquiche

Opskrift:
250 g faste flåedetomater
180 g butterdej
90 g revet gruére ost
30 g blødt smør
4 spsk fløde
2 piskede æg
Salt og peber

Hver tomat deles i 4, og det meste af saften presses igennem en si. Hak tomaterne, og lad dem dryppe af i sien. Rul dejen tyndt ud, og beklæd en riflet springform ca. 25 cm. Drys dejen med lidt revet ost. Resten af osten røres sammen med smør og fløde til en let og luftig masse, hvorefter æggene piskes i og salt og friskkværnet peber tilsættes. Fordel de hakkede tomater på dejen og glat ud med æg og osteblandingen. Sæt quichen i ovn enog skru ned efter 5 min. til 200 grader og igen til 180 grader efter yderligere 5 min. Bages i en halv time. Serveres med et godt glas vin.

Ovnbagt tomat med feta

Opskrift til 4 personer:

4 tomater i skiver
200 g feta
1 peberfrugt i strimler (farve efter eget valg)
Salt og peber
chili efter lyst

Det hele lægges i et ildfast fad og sættes i ovnen på 200 grader, til fetaen er gylden.

Tomat med ostesalat

Opskrift til 6 pers.:
6 store tomater
2 æbler
½ agurk
150 g Havarti
50 g mayonnaise
1 dl creme fraiche
1 spsk revet peberrod
Salt & peber
1 salathoved
Brød

Skær toppen af tomaterne og udhul dem. Læg dem med bunden i vejret, så de drypper af. Bland mayonnaise, creme fraiche og peberrod. Vend fintskåret ost, agurk og æbleterninger i dressingen.
Smag til med krydderier. Kom fyldet i tomaterne. Sæt dem koldt inden servering. Server med lunt brød. Alletiders forret.

Tomatmad med rejer

Opskrift:
Tomater
Rejer
Chili
Hvidløg
Brød
Dild
Citron

Tomat skåret i tern steges på panden med lidt frisk chili skåret i små stykker og lidt friskpresset hvidløg. Store rejer tilsættes efter ca. 1 min og steges i 4-5 min. Serveres med ristet brød eller flutes, dild og citron. God som forret eller aftensnack, inden gæsterne går hjem.

Spinatsalat med bagte tomater og ristet serrano

Opskrift til 4 pers.
250 g frisk spinat
8 friske grønne asparges
12 små tomater
8 skiver serrano skinke

Marinade:
4 spsk olivenolie
1 spsk reven parmesan
Citron.

Spinat skyldes og anrettes. Serrano og tomaterne sættes i ovnen ved 220 grader i ca. 8 min. Brug det halve af marinaden til at hælde over tomaterne, inden de sættes ind. Blancher de grønne asparges. Anret det hele ovenpå spinaten, og hæld resten af marinaden på. Server straks.
Tips: Anret på portionstallerkner, som forret.

Pastasalat med tomater

Opskrift:

Tomater
Krydderurter
Hvidvinseddike
Olivenolie
Grøntsagsbouillon
Pasta
Salt og friskkværnet peber
Brød

Kog 500 g frisk pasta i vand med grønsagsbouillon. Bland marinade af 1 tsk hvidvinseddike, 1 spsk olivenolie og en halv dl vand. Krydr med salt, friskkværnet peber og friske krydderurter. Vend den kogte pasta i marinaden, og lad den trække i ca. en time. Rør af og til i pastaen. Hak masser af friske tomater og put dem i pastaen. Kan spises som selvstændig ret – gerne med hvidløgsflutes eller som tilbehør til marineret kyllingefilet.

8 af 10